Jeg har strikket, siden jeg var barn, og dét at kunne strikke har været en naturlig del af min opdragelse i 1950-erne. Jeg kunne imidlertid rigtig godt lide det og har ”strikket igennem”, selv om dét at strikke i perioder har været ugleset. Det har været betragtet som alt fra ligegyldigt og spild af tid til direkte fordummende og latterligt. Heldigvis har der også været perioder, hvor strikning har fået nyt liv, fx i 1970-ernes hønsestrik.
Desuden har jeg taget en uddannelse som tekstildesigner på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, som har gjort, at jeg foruden strikning har arbejdet med andre discipliner inden for tekstil, mest vævning, spinding og farvning af garner.
Gennem de seneste 15–20 år har håndarbejde - og især strikning - fået en renæssance. Hvad det helt præcis er, der har gjort strikning så populært, kan man nok ikke sige, men jeg mener, det er et sammenfald af flere faktorer. Der kan være tale om at søge tilbage til ”noget oprindeligt”, og det kan være et behov for kvalitet og fordybelse, der spiller ind. Men ligegyldigt, hvad der er årsagen til, at strikkebølgen begyndte at rulle, så var jeg parat til at ride med på bølgen.
I mit arbejde lader jeg mig især inspirere af den nordiske strikketradition, som jeg jo nok selv – bevidst eller ubevidst - er en del af. Jeg har især arbejdet med mønsterstrik kombineret med flerfarvet garn og har designet strik, som har vundet genklang i mange strikkeres smag og interesse. Endvidere har jeg interesseret mig for strikning set i et historisk lys og har hentet inspiration i gemmerne på danske muséer.
De seneste mange år har jeg, foruden mit designarbejde, også undervist på kurser i Danmark og udlandet.