Vi har fundet det mest fantasktiske spanske garn, som vi gerne vil dele med dig. Garnmærkerne er CASASOL og dLana og vi forhandler pt. kun med disse to mærker, fordi begge producenter beskriver og dokumentere hele deres produktvej, hvor der tages hensyn til klima, dyrevelfærd og arbejdsmiljøforhold. Desuden er Casasol med til at udvikle nye og alternative garnprodukter
af alternative materialer og med mindre belastning på miljøet. Kom forbi standen og prøv noget af det.
Her nævnes nogle af de spændende garntyper vi forhandler:
- Økologisk, kæmmet bomuld af høj kvalitet og i 4 tykkelser (herunder også broderigarn). Garnet er Detox to Zero og GOTS certificeret.
- 100% superblødt bambusgarn i 2 tykkelser og 10 smukke farver, som giver minder om spanien.
- En helt unik Bikinigarn af genanvendt badetøj og Papirgarn af genanvendt papir
- 100% uld fra spanske fåreracer, spundet på små traditionelle spinderier i Spanien
- Blandingsgarn af økologisk bomuld og 100% mohair
- En kobination af Bambus og uld sat sammen som tråde i smukke farver og meget mere
Le-garn voksede frem i april 2023 fordi jeg ønskede at forfølge min drøm om at skabe mit eget ud fra mine oplevelser igennem livet, men også for at gøre det lettere og billigt at købe smukt garn
med omtanke på vores klode og fremtid. Garn har fulgt mig hele livet. Min far arbejdede på det gamle garnspinderi i Valby. Som ung fulgte jeg ham og min mor til Tanzania, hvor min far arbejdede med bomuldsgarn og jeg havde min daglige gang på væveskolen i Ifakara.