Signe griber strik an på en lidt anden måde end de fleste. Hun strikker som hænderne og fantasien vil og bruger faktisk kun nogle få teknikker, som i forvejen er kendte. Hendes filosofi er, at vis man kan strikke en sweater med raglan og nakkeforhøjning, så kan man faktisk også strikke freeform. Det handler bare om at forstå formgivning og opbygning og slippe kreativiteten fri på pindene.
Signe lærte at strikke som seksårig og har i mange år ”bare” strikket tøj. Men i 2017 skulle der ske noget nyt, så hun begyndte at fokusere på freeform-strikketeknikkerne og fik skabt det udtryk, som mange af hendes værker har i dag.
Signe er egentlig uddannet ingeniør, og til daglig arbejder hun med beton- og træelementer på en byggeplads. Hendes baggrund som ingeniør betyder også, at hun har en matematisk tilgang til strik og ser sin måde at strikke på som vinkler, linjer og buer, der følger nogle simple regler.
Når Signe strikker sine værker, lader hun tankerne vandre frit, mens hun bygger værket op i et væld af farver. Af samme grund skitserer hun sjældent sine værker, inden hun strikker dem, for det vil virke begrænsende for hendes indre forestilling af motivet og værkets sjæl, som
skabes gennem hver maske. Når Signe strikker ansigter, kan det bedst beskrives som at bygge en personlighed op, og for hver maske bliver der lagt et ekstra karaktertræk på. Sidst i processen føles det som at strikke en gammel bekendt, og hun sammenligner det lidt med en
forfatters proces med at opbygge sine karakterer i en roman.
Senest er Signe begyndt at lave stilleben og vaser, som hun opbygger af strikkede elementer. Det er fascinerende og udfordrende at formgive genkendelige genstande i strik, og det er interessant at arbejde med lys og skygge, som kan skabes med farveskift, meleringer
i garnet samt ret- og vrangmaskernes forskellige struktur, og hun ser hver maske som et lille penselstrøg.
