Tag en strikkepause
Når du er til Sønderborg Strikkefestival, vil du opleve, at der er mange muligheder for hyggelige strikkepauser undervejs.
Strikkefestivalen deler hus med Biblioteket Sønderborg i Multikulturhuset, og her byder bibliotekarerne på oplæsning i et af husets spændende hjørner, hvor man kan sætte sig med sit strikketøj og lytte. Du er også meget velkommen til at sidde andre steder på Biblioteket og strikke - lige når det passer dig.
De frivillige nørklere fra Røde Kors spiller hvert år ind i strikkefestivalen med et hyggeligt strikkespot, og i år er de rykket sammen med os på Kasernen. Kig ind til dem og nyd en strikkepause.
Du er i det hele taget velkommen til at slå dig ned med dit strikketøj alle steder udenfor og indenfor, hvor der er plads.