Et forrygende sceneshow med strik

Åbent medlemsarrangement. Fredag den 12. juni kl. 19 i Multikulturhusets sal

Kom og oplev, hvad tidens strik kan på en scene. I et energisk show viser strikdesigner Lisa Renner et forrygende og nytænkende strikkeunivers. Altid er hun i gang med at tage masker og garn til et nyt niveau. I en stemning af sommer, varmt sand mellem tæerne og vind i håret stryger de seneste tre års sommerkollektioner over scenen. Hver med sit tema. Hver med sin stemning.

Lisa Renner lover, at vi kommer ind på kropsopfattelser og bevægeglæde, og hun vil fortælle om, hvilken rolle det spiller i arbejdet som strikdesigner. Med en fortid i Sønderborg Ungdomsteater er Lisa en performer, der forstår at holde fast i publikums opmærksomhed.

Sceneshowet er et medlemsarrangement, hvilket betyder, at det er gratis for medlemmer. Alle andre kan dog være med (så længe der er billetter), og som ved vores andre medlemsarrangementer er prisen så 75 kr.