
Lisa Renner er strikdesigner, fysioterapeut, danser og medl. af Danske Strikdesignere.
Med sin baggrund i dans og fysioterapi tilstræber Lisa at lave beklædning, der omfavner kroppen og hylder vores kurver og former. Det enkle udtryk med fine detaljer, der gør strikkeprocessen spændende for strikkeren er i fokus.
Lisa Renner er indehaver af firmaet Pure Knit & Purl, der hører hjemme i Kolding. Pure Knit & Purl tilbyder kurser, events og udgiver strikkeopskrifter til håndstrik. Desuden er der skabt en medlemsklub til inspiration og deling af strikkeglæden. Pure Knit & Purl samarbejder med garnproducenter i ind og udland om design og garnproduktion.
Lisa er en inspirerende foredragsholder, der inspirerer til livsglæde og strikkelyst. Hun har udgivet syv bøger og arbejdet som freelance strikdesigner hos bl.a. Madelinetosh og Burda Nordic.