Hønsestrik med Karen Ekmann

Lørdag den 13. juni kl. 14-17, Multikulturhuset 

Mønsterstrik for fuld skrue. Mønstre, farver, fest, gags og løjer. Det er festligt – hvis du vil – eller fint og sirligt, hvis du er mere til det. Her lægges op til fri leg med farver og mønstre, gerne personligt rettet til modtageren. Kom og få gode tips og ideer til mønstre og mønsterstrikketeknikker, herunder udregning af mønsterfordeling på omgangen. 

Til sidst vil vi se på efterbehandling af færdige hønsestrik-produkter. 

Medbring uldne garntyper, der passer sammen i strikkefasthed og løbelængde (ca. 22 m/10 cm), er en fordel og i farver, der passer til dit temperament at bruge. Tag gerne flere farver med og tag ikke alt for tyndt garn med, helst under 175m/50 g (Pernilla, Bertha, o.l.), rundpind 60 cm i flere tykkelser, der passer til dit garn, 3,5 – 4 - 4,5 – 5, maskemarkører, en god uldnål og en saks, en ternet A4 blok, en blyant, viskelæder og tynde farveblyanter/tusser i flere farver, en lommeregner (hvis ikke du har din telefon med) OG fem cm strikket rib på 4 pinde eller rundpind (evt. magic loop) der passer til enten en hue, en sok, et rundstrikket halstørklæde, en håndledsvarmer, en håndarbejdspose el. lign. 

 

Tilmeld dig Workshoppen via FOF Sønderjyllands hjemmeside her