Lørdag den 13. juni kl. 9-12, Multikulturhuset
Denne workshop sætter virkelig fokus på kreativitet - du arbejder med forskellige teknikker kombineret med flere forskellige garnkvaliteter. Du arbejder med at strikke prøver, hvor både tyndt og tykt garn indgår og danner de skønneste mønstre. Mette tager dig også med ind i dét at strikke i 3D. Du lærer de grundlæggende tanker bag og ser, hvad ret- og vrangmasker kan betyde. Også andre spændende teknikker i 3D strik kigger vi på, f.eks. plissé, der er perfekt til nederdele og sjaler, og kæmpebobler, der vokser ud ad strikket.
Dette er en lidt anderledes workshop med fokus på relativt lette teknikker, der virkelig pifter dit strik op. Mette tager forskelligt garn og materialer med, men du er så velkommen til selv at medbringe garn du kunne tænke dig at arbejde med.
Medbring strømpepinde / rundpinde størrelse 2,5 (ni-ti stykker) samt et par hjælpepinde. Evt. eget garn.
Du får printet vejledning med de teknikker, du arbejder med på workshoppen.
Tilmeld dig Workshoppen via FOF Sønderjyllands hjemmeside her