
Jeg hedder Kirsten Thorsager Iversen, og jeg står bag min lille butik Storbjerg – strik, håndværk & design. På min stand finder I et nøje udvalgt sortiment, hvor kvalitet er nøgleordet.
Jeg fører garn fra både Isager og Lang Yarns – to mærker, der er kendt for deres smukke farver, fantastiske fibre og høje standard. Derudover har jeg et væld af små strikkelækkerier, som gør håndarbejdet endnu sjovere: maskemarkører, maskestoppere, nåleetuier og meget, meget mere. Det er de ting, man næsten ikke kan undvære, når man først har prøvet dem.
For mig er det vigtigt, at både garn, tilbehør og det færdige strik føles rart at arbejde med – og gerne ser lidt ekstra godt ud. Jeg glæder mig til at møde jer, få en god snak om strik og måske inspirere til jeres næste projekt.