Lørdag den 13. juni kl. 9-12, Kasernen
Denne workshop er til strikkeren, der trænger til nye udfordringer. Fantasien får frit spil gennem strikkepindene, når vi skal arbejde med forskellige strikketeknikker inden for
freeform. Der vil være særligt fokus på brug af ind- og udtagninger samt vendepinde, når vi skal lære at strikke blomster og blade, der udfordrer kreativiteten. Vi lægger ud med nogle små opskrifter, og så arbejder vi videre derfra uden opskrift med at strikke vores egne blomster og blade. I freeform strikker og syr man mindre strikkede dele sammen, så man opnår et personligt udtryk af farver og mønstre. Målet med workshoppen er, at hver deltager når at strikke et motiv i blomster og blade, hvor alle teknikkerne er brugt.
Medbring fire strømpepinde, 4 mm, og en kort rundpind, 4 mm.
Garn i alverdens farver bliver stillet til rådighed. Man får desuden mulighed for at tage billeder af de forskellige små strikkeopskrifter, så man kan eksperimentere videre med teknikkerne på egen hånd derhjemme.
Tilmeld dig Workshoppen via FOF Sønderjyllands hjemmeside her