
Garnfarveriget er et lille garnfarveri i Lundby på Sydsjælland. Virksomheden har fokus på udvikling af strikopskrifter og produktion af håndfarvet garn, både plantefarvet og syrefarvet.
Garn, der er farvet hos Garnfarveriget, er håndfarvet fra mikrofarverier og et nicheprodukt, der er kendetegnet ved at være unikt – det kan altså ikke reproduceres. Der farves kun i små batch, oftest op til max. 500-600 gram af hver/en farvning. Der kan farves lignende farvninger, men aldrig helt præcis farvning, så kunder anbefales at købe nok garn til hele deres projekt. Samtidig får man garanti for, at man ikke vil finde en identisk farvning.
Garnet farves med fokus på håndværk og bæredygtighed. Det betyder, at garnet er udvalgt med fokus på dyrevelfærd (mulesingfrit) og på miljøet (økotex farvestoffer/planter, genbrug af farvevand og syrer/bejdsemidler samt energibesparende farvning).