Lørdag den 13. juni kl. 14-17, Multikulturhuset
Kanter betyder rigtigt meget i dit strik og gør helt klart en forskel i det færdige resultat. Og ofte skal der ikke så meget til – f.eks. blot kanter i et andet garn, fine, lækre detaljer eller kombinationer med glitter. Det er helt op til dig.
Mette tager dig ind i sin verden af strikkede og meget feminine kanter, og på denne workshop arbejder og lærer du bl.a. at strikke boblekanter, mønstre med bobler, forskellige I-cord kanter, kurveflet, sildeben og oplever hvad drejede masker betyder i udtrykket i dit strik. Du arbejder med forskellige garner, herunder glitter, pailletter og perler.
Mette tager et udvalg med af de forskellige materialer, men du er meget velkommen til selv at tage lidt garn med fra dit garnlager.
Medbring strømpepinde eller rundpinde i forskellige størrelser - gerne 2,5 - 3- 3,5 - 4, 5 og 6 mm (vi strikker mest frem og tilbage), hæklenål 0,75 mm (kan også købes på workshoppen) og perler med hulstørrelse ca. 1,0 mm - hvis du har.
Med dig hjem får du printet vejledning med alle teknikkerne og dine strikkeprøver.
På workshoppen kan du købe perler og hæklenål, og ønsker du at bestille et strikkekit til en af mine designs, tager jeg det gerne med til dig. Kontakt mig senest to uger før workshoppen.
Tilmeld dig Workshoppen via FOF Sønderjyllands hjemmeside her