Vidste du, at du med dit armbånd til Sønderborg Strikkefestival kan besøge standene BÅDE lørdag OG søndag? Nej? – men det kan du faktisk!
Og hvis du kommer søndag, så får du oven i købet chancen for at vinde en præmie. Hver time trækker vi nemlig lod blandt dem, der inden for den seneste time ved indgangen på Kasernen har gættet på antallet af garnnøgler i et stort glas. Og gevinsterne er værd at gå efter: Det er tasker, strikkekits, strikkebøger, skønne garnnøgler eller andet lækkert tilbehør, doneret af standholderne.
Vi varierer selvfølgelig antallet af garnnøgler i glasset i dagens løb, så man ikke kan snyde sig til en præmie.
- - - - - - - - - -
Betingelser for at deltage:
Du har armbånd til strikkefestivalen. Hver gæst kan deltage én gang ved at notere sit gæt på antallet af garnnøgler i glasset samt navn og mobiltlf.-nummer på en udleveret seddel.
Vi trækker en eller flere vindere hver hele time fra kl. 11 til 15 blandt dem, der er kommet de foregående 60 minutter. Vinderen får besked på SMS og skal personligt hente sin præmie ved konkurrence-bordet senest kl. 15.30 søndag. Vi eftersender ikke gevinster. Gevinster kan ikke byttes.
Vi håber, at vinderne vil være med til at lade sig fotografere med henblik på opslag på Sønderborg Strikkefestivals Facebook-side.