
By Myr er et lille one-woman show, som drives af 29-årige Marie Myrfeld med popcornhjerne og en kæmpe kærlighed til garn, strik og perler. By Myr er Maries kreative frirum, som hun driver ved siden af sit studie til audiologopæd.
By Myr er håndlavet og unikt kvalitetstilbehør. Alle produkter er håndlavede med særligt fokus på kreativ kvalitetstid, multifunktionalitet og bæredygtig produktion. Til festivalen medbringer Marie alt det strikke- og hækletilbehør, som hjertet begærer – som fx håndlavede projekttasker i genbrugsstof, maskemarkører i alle afskygninger, strikkefisk, pindeetuier, maskestoppere, snoningspinde, maskeholdere, knapper og strikkeringe. Hun medbringer også eksempler på håndlavet vægkunst med fokus på garn og strik.
Indtil vi møder By Myr på Sønderborg Strikkefestival, kan du følge hende på @by_myr på instagram og se, hvad der sker i By Myr, hvad hun mere finder på at tage med til festivalen, og om du måske vil tyvstarte lidt og overveje, hvad du skal skynde dig at have fingrene i til festivalen.